Kroppen viser vejen. Sindet følger med.
Den persiske digter og filosof Rumi skrev engang: The wound is where the light comes in. Ernest Hemingway fulgte trop med sin version: We are all broken. That’s how the light gets in. Og ikke at forglemme, Leonard Cohens berømte linje fra sangen Anthem: There’s a crack in everything. That’s how the light gets in.
Men vi skal lære hele tiden. Finde nye veje. Arbejde med det svære. Bruge det til at blive klogere og mere forstående. Være hensynsfulde over for vores svagheder, brud og tab. Være hele mennesker. Vi skal lære at finde det perfekte i det uperfekte.
Sådan er det også med kroppen.
Kroppen er et levende landkort i konstant udvikling. Der er områder med frihed. Områder med diktatur. Dybe dale. Høje tinder. Et fascinerende indre. Strømmende floder. Opdæmmede floder. Områder med tørke. Ørken. Frodighed. Lukkede grænser. Og grænser der åbner og inviterer ind.
Kortet viser vejen ind i kroppen.
Massage er terapi uden ord – massage forløser. Via berøring,, tryk, træk og talrige teknikker inviteres krop og sind til at slappe af, slippe spændinger og smerter, flyde med energien, der sendes gennem muskler og væv. Lige præcis dér, hvor du har brug for det.